Baggrund for forskningsstøtte
I overensstemmelse med Nektarfondens overordnede formål, at fremme, udvikle og understøtte psykoterapien i Danmark, gives nu mulighed for at søge økonomiske midler til relevante forskningsprojekter.
Baggrund
Ethvert menneskeligt samfund har på forskellige måder forsøgt at behandle psykiske eller sjælelige lidelser eller afvigelser. Shamanen, præsten, vismanden og i dag, psykoterapeuten, er nogen man har opsøgt eller opsøger, når livet går en i mod, og ens egne resurser til at håndtere vanskelighederne, ikke er tilstrækkelige. Mennesket er på mange måder sårbare væsener, og vi gør alle vores bedste for at komme i gennem livet på en god måde. Som spædbarn fødes vi ind i en vilkårlig verden i en familie og i et samfund, som både kan udgøre en støtte til at leve et godt liv, men også give nogle udfordringer, som gøre det vanskeligt at udfolde sit potentiale.
På baggrund af denne sociale og historiske virkelighed vokser vi op, og bliver til de personer vi er. At være en person handler i høj grad om at forholde sig til den verden man er en del af, finde sin plads i den og tage ansvar for et liv, som ingen af os, i sidste ende, har bedt om. Denne refleksive forholden-sig er et særkende for menneskearten. Vi er den eneste art, som ikke ved, hvordan vi skal leve vores liv. Der eksisterer ikke og vil aldrig komme til at eksistere en manual for det gode liv, og enhver af os forbliver derfor, som Augustin skriver i sine Bekendelser, ”en gåde for sig selv”. Det er på denne baggrund, at vi kan have behov for at reflektere over livet med en neutral person, som står udenfor vores snævre cirkler, en professionel psykoterapeut.
Det psykoterapeutiske rum og den dialogiske praksis, som man kan have med en anden, skal også ses på baggrund af menneskets biologiske, psykologiske og sociale funktioner. I samtaler med en professionel samtalepartner får den enkelte (klienten eller patienten) mulighed for at sætte ord på det, der fylder og gør livet svært. I den største del af psykoterapi er sproget det afgørende medium for erkendelse og forandring. Det er igennem sproget, at vi forstår os selv, vores plads i verden, og det er i gennem sproget, at vi formår at udtrykke og tydeliggøre vores erfaringer for andre mennesker, som kan bidrage til at skabe forandring. Psykoterapi begynder med indsigten i, at det at tale i sig selv, kan virke helende. At der bliver sagt noget i dialogen med et andet menneske er ofte vigtigere end, hvad der bliver sagt. Selvom barnet kommer til verden uden sprog og i den første tid lever i et sammensurium af indtryk, stemninger og atmosfærer, som overvejende er kropsligt medierede, så bliver vi i høj grad til som mennesker i relationer gennem sproget. I sammenligning med andre arter, fødes mennesket præmaturt, og er derfor helt afhængigt af et omsorgsfuldt samspil med sine primære omsorgspersoner – et samspil, som både involvere psyke og krop. Sproget kommer udefra i mødet med de mennesker, som giver barnet et navn, og langsomt taler det ind i verden. Sproget forbinder sig med kroppen og kropslige sansninger, og dermed kommer psykoterapi også til at handle om meget andet – om hvordan det ydre bliver til det indre, og hvordan det indre bliver til noget ydre. Krop og psyke hænger sammen, som to sider af en mønt, hvilket bliver tydeligt, når man tænker på, hvordan vores følelser viser sig i kroppen og hvordan kroppen derfor kan være der, hvor psykisk mistrivsel først viser sig. Mennesker er sin krop, på den samme måde, som det er de mennesker, som har haft en afgørende indflydelse på dets liv.
Psykoterapi handler ikke sjældent om hvordan ens vanskeligheder hænger sammen med relationelle aspekter – relationer i til familiemedlemmer, venner og kollegaer. På trods af at psykoterapien ofte foregår i dyadiske konstellationer, så er der altid flere mennesker til stede i rummet, nemlig de betydningsfulde andre, som har præget klientens opvækst. Ubevidst for klienten vil de præge den psykoterapeutiske samtale i og med, at de farver klientens selvbillede og ikke mindst forholdet til terapeuten. Der er en myrede af aspekter og faktorer som spiller ind og bidrager til at gøre det terapeutiske rum til et af de både vanskeligste og mest spændende rum, at navigere i. Det er Nektar Fondens af 2021’s store ønske, at bidrage til og fremme den praktiske, teoretiske og institutionelle udvikling på dette felt.
I lighed med andre vestlige lande har vi i Danmark, været vidne til en psykoterapeutisk eksplosion hen over de seneste 50 år. Det at tale om sit indre liv og sine psykiske problemer med en person, der står udenfor den nærmeste bekendtskabskreds og derfor kan kaste et bredere og skarpere lys over, hvad der rører sig i og omkring en er blevet stadig mere almindeligt. Der er stadig flere mennesker, som søger psykoterapeutisk hjælp, og parallelt med dette, er antallet af psykoterapeuter og forskellige former for psykoterapi i voldsom vækst
Psykoterapiforskningen har gennem talrige studier og med al ønskværdig tydelighed fastslået, at psykoterapi virker. Mennesker får det generelt bedre af, at komme i psykoterapi, men vi mangler stadigvæk sikker viden om, hvad der virker for dette menneske med disse udfordringer i denne situation. Psykoterapiforskningens grundspørgsmål er: hvad virker for hvem og under hvilke omstændigheder? I lyset af ovenstående ønsker Nektarfonden af 2021 at bidrage med relevant og nyskabende forskning, der i første omgang kan bidrage til en øget forståelse for de mekanismer, som driver den psykoterapeutiske proces, og i sidste ende, fremme udviklingen af en bedre psykoterapi i Danmark.